2-dages Workshop!

Courage in Time of Crisis
Kom og vær med til en intens 2-dages workshop med Vigdis Jakobsdottir (Island), hvor vi vil udforske, hvordan scenekunst gennem arbejde med objekter kan give børn håb og mod i en tid præget af global uro.

Workshoppen bruger leg, tilfældighedens principper og brainstorming som kreative værktøjer og fremmer refleksion og dialog på tværs af kulturelle og sproglige forskelle.

Vigdís Jakobsdóttir lægger vægt på kunstnerisk åbenhed og opfordrer deltagerne til at bryde med vante rutiner og tage nye tilgange i brug i deres kreative praksis. Den legende proces skaber rum for at arbejde med svære temaer i et støttende og dynamisk miljø.

Sessionen er åben for alle ASSITEJmedlemmer, danske og internationale og du kan deltage uanset faglig profil – så længe du er klar til at deltage aktivt i udforskningen med egen krop og praksis. LÆS MERE HER